søndag den 1. maj 2011

I freaking did it!!!!

Jeg er tilbage fra bjergene og skylder efterhånden en masse billeder og fortællinger osv. På turen har jeg lavet en video dagbog hver dag, og nolge af de bedste klip vil jeg forsøge at lægge op her indenfor de næste dage.

Det var en ret hård tur i bjergene da toppen var ved 5460 meters højde, så derfor sku vi gå meget stejlt opad i flere timer hver dag. Jeg havde forventet at jeg ville være øm de første dage, men det eneste der skete var lidt ømhed i fødderne.
Hver dag op omkring kl. 6 eller før for at komme tidligt afsted. Normalt ankom vi til den pågældende landsby omkring kl. 14-15. Resten af dagen indeholdt afslapning og hygge med de andre trekkere i det pågældende tehus.

Vi havde faktisk kun regn én af dagene, hvor jeg (nærrig som jeg er) pakkede mig ind i en blå plastik sæk i stedet for at bruge flere hundrede Rs på en poncho! Det fungerede jo fint!
Dagene blev koldere og koldere, og efter 4 dage måtte jeg begynde at trekke i lange bukserne og en fleece bluse.
Jeg havde egentlig ingen problemer med at holde varmen om natten. Jeg klarede mig fint med to tæpper og varmt skiundertøj.
Den hårdeste dag var den anden sidste dage (dag 10), hvor vi stod op kl. 4 for at komme afsted kl. 4.45. Den dag sku vi krydse Thorong la Passet, og regnede med at være ved toppen omkring kl. 8. Vejen derop var super stejl og mega hård, for det var skide koldt, så jeg havde udrustet mig med stortset alt det tøj jeg havde taget med. Det var lidt en kamp, for med alt det tøj på blev det hurtigt besværligt at bevæge sig, man kom hurtigere til at svede, men det var ALT ALT for koldt til at tage noget af det af. Efter 2 timer stoppede vi ved et tehus for at få varmen og der fortalte min guide mig at der var ca 1½ time til toppen.
Kl. 8. 10 mødte vi Jess og Will ved 'passet'. Jeg var vildt lykkelig over at være nået derop, for den sidste halve time havde været så hård at jeg var nødt til at stoppe hvert 10. minut for at for vejret. Der er jo minimum ilt deroppe, så man føler næsten ikke at man får oxygen nok ned i lungerne.

Ved Thorong la Peak, blev der uddelt krammere, smil og taget billeder af både dem man kendte og ikke kendte. Alle var super lykkelige over at have nået dertil, for efter passet var det kun nedad nedad nedad. Og det går jo som sagt lidt hurtigere.

Dagens trek stod på i ca. 10 timer! Så alle var fuldstændig smadret da vi nået til Muktinath om eftermiddagen. Dagen blev fejret med et par Everest øl på Bob Marley baren i landsbyen, med dertilhørende reggae musik og uddeling af rejsehistorier.
Når man trekker på denne måde render man konstant ind i de samme folk. Til frokost, til aftensmad, dagen efter, til morgenmad, i den næste landsby og på vejen til næste destination. Man føler faktisk at man er del af en stor familie, hvor alle tager sig af og spørger til hinanden.
Den aften tog vi alle mere eller mindre afsked med hinanden, for alle havde forskellige planer efter Muktinath. Min plan var at trekke til Jomson da jeg jo havde en flybillet derfra til Pokhara. På vej til Jomson ændrer landskabet sig fuldstændigt i den modsatte retning af hvad man er vant til. Det hele virker meget ørkenagtigt og det blæser og støver voldsomt igennem dalen. Ja, jeg var faktisk helt sort i hovedet af støv efter den 3 timer lange gårtur gennem nærmest orkanstyrke af en sandstorm!

Will og jeg blev overhalet af Jess på vejen, men vi tjekkede ind på det samme hotel, og senere fandt vi ud af at de fleste fra turen havde tjekket ind det samme sted. Så igen blev der hygget og spillet 'Bananagrams' inden vi igen tog afsked og gik i seng.


Lige nu står den på afslapning i Pokhara med cafe-liv og solskin ved 'the Lakeside'. Jeg savner dog strandlivet og snorklemulighederne, så jeg overvejer at tage til thailand en uge inden jeg tager flyet hjem til Danmark. Det eneste problem er at jeg kun har 1300 kr tilbage og jeg har hverken købt billet til thailand eller dk endnu. Det nemmeste og billigste ville være at tage hjem med det samme, men jeg føler mig ikke helt klar til det endnu. Jeg har det som om jeg mangler at afslutte rejsen på en ordentlig måde. Jeg har i tankerne at lave et mindre overtræk og bare tage de finansielle problemer ved hornene når jeg kommer hjem. Jeg har snakket med en del af de andre trekkere om det, og som vi blev enige om, så kan jeg altid lave flere penge, men man kan ikke altid rejse sådan her.

Laos ville være meget billigere hvad angår kost og logi, men en billet dertil koster omkring 5600. Og en til bangkok koster kun 1200kr. Fra Thailand og til Dk skal jeg så kun skifte en gang før turen går til kastrup. Så det er rart nok. Derefter må jeg så bare tage det næste tog hjem eller noget.


Internettet på dette hotel er for langsomt til at kunne oploade det jeg vil kalde yndlingsbilleder fra Nepal... Derfor kommer de en anden dag. der er SÅ mange af jeg kun udvælger få til at poste på bloggen...

Men ja, trekking i Himalaya - I did it!







Eng: I just came to pokhara from the trek in AnnaPurna cirquet yesterday, and now I'm all in on the cafes and the chilled out mood at the Lakeside in a very different Nepal from what I've seen the last 12 days.

As we started the trek we could go all day in short and t-shirt and still be sweating as pigs. But after five days, the weather seemed to change dramatically. It got cold as soon at the sun came down, I had to wear the fleece jacket at all times, plus 2 blankets instead of one and skiing underwear when I went to bed.

It started snowing at times in the afternoon, and we wouls head to the dining hall at the fire place for som warmth and a cup of milk tea. The days usually started at 6 o clock with breakfast, and we would be leaving about an hour later. Then we would walk uhill for 3-4 hours, stop for lunch, walk for 2-3 hours and would be arriving at our destination in the afternoon between 14-15pm. Then I would mingle with the other trekkers to get away from my guide for a while, sharing travel stories and having bukcets of milk tea before dinner. After dinner everybody stayed at the dining hall, either to do their note books, read or just socialize.

In the end it all felt like we were one big family even though we did not really know each other that well. We were always asking after one another, taking care of the ones with altitude sickness and just everybody in general.
The toughest day was naturally the day we crossed Thotong La Pass which was the highest point of the trek with 5460m above sea level. I had a small head ache when I reached the top, but was not bothered by it, 'cause I was to busy celebrating the climb  to the pass with the others. Everybody was so stoked to be up there, we took pictures, hugged and laughed because we knew the worst part was over, and we've reached the climax of our trek! From the pass it was always down hill from there! It hurt our knees a bit, but rather that, than going up again ;-)
It was sooo  beautiful and we had the clearest weather that morning.
In the evening we all meet up in Muktinath at the Bob Marley bar, and celebrated crossing Thorong La with a couple of Everest beers. A nice and well deserved night out before heading to Pokhara to relax for a while.
All in all, the trek was amazing and I met a lot of awsome people and sceneries during my 12 days in the mountains. I wouls do it again! ... just not right away! Pics coming up later.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar