tirsdag den 7. juni 2011

Last update on the travel blog

Efter at have ladet denne blog stå i et stykke tid, vender jeg nu tilbage til den gamle blog (following-mia.blogspot.com) igen. Denne blog bliver selvfølgelig ikke bare sådan slettet af den grund. Men det er vidst på tide at komme videre og skrive om nogle mere aktuelle ting;-)

Inden jeg smutter er der lige et par favoritbilleder. I har nok set dem før men her er de altså igen. Enjoy!

















Eng: After writing on this blog for several months now, I feel like I'm ready to go back to my original blog to post about more recent stuff and pictures. I'm not gonna delete this blog, 'cause who knows, it might come in handy the next time I'm gonna travel. Before I'm off, I'm posting a couple of my favourite pics from the trip. It's mostly portraits, which I love! Enjoy!

lørdag den 7. maj 2011

End of Nepal, beginning of Thailand

Har forladt Nepal med et smil på læben…
Da jeg kom til Pokhara efter mit trek, gik der ikke længe før jeg mødte nogle rigtig hyggelige mennesker. Jeg sad på en cafe og fik min morgenmad da Ilan kom hen og spurgte om jeg kendte nogle gode steder at bo. Han sagde han var fra Isreal men han løb super Amerikansk. Historien bag accenten er at han har boet i Boston i 7 år. Nåååårh okay. Jeg vidste ham ’The butterfly lodge ’ hvor jeg havde tænkt mig at flytte ind dagen efter. De havde nemlig et doorm room.
Senere om aftenen mødte jeg en dansk pige, eller dvs. hun var fra Fæøerne og gjorde meget ud af at sige at hun ikke var dansker hehe. Jeg præsenterede hende for Ilan der mødtes med os senere, og de to klikkede ret godt. Dagen efter da jeg flyttede ind i doormet mødte jeg Hugo fra Spanien og Rachel fra Canada. Hugo sagde han havde trekket med en dansk pige i seks dage og at han sku mødes med hende senere. Han inviterede mig til at joine dem. Og det var vidst godt han gjorde det.
Patricia havde nemlig ikke snakket i dansk i 3 mdr så hun var ret glad for at se mig hehe. Hendes veninde Jess, fra Canada var super sød, og vi klikkede med det samme. Rejsehistorier, gik ud, spiste middag sammen, og hikede sammen sammen de næste følgende dage. Til sidst endte det med at jeg faktisk var godt tilfreds med de 6 dages afslapning i Pokhara. Jeg troede jeg havde mødt min skare af gode folk, men de er åbenlyst overalt!
Dagene gik med lange gåture ved søen, eftermiddage på cafeer med kæmpe milkshakes, bådture på søen og kortspil i haven til en af os blev træt af at blive ’Shitface’ hele tiden.
I Nepal besluttede jeg mig spontant for at købe en billet til Thailand, og på skrivende tidspunkt sidder jeg på en ø der hedder Koh Phi Phi. Her er så hyggeligt og så smukt at jeg er ovenud glad for mit valg af destination! Der er ret mange fra Skandinavien, men det har jeg jo intet imod. Her skal jeg bare nyde stranden, vandet, snorkelturene, solen, udsigten, folket, min musik og bare sørge for at jeg får det bedste ud af det her sted som overhovedet muligt. I dag vil jeg gå op til ’The View Point’ og tage nogle billeder derfra. Det sku være fantastisk.
Billeder fra Thailand følger senere.





Eng:
My days in Pokhara was considered to be the end of my Nepal trip. I liked it! After my trek it was awesome to spend time at the lakeside, walking all day, reading, going to cafes, hiking up to the peace pagoda, hanging out in the garden, playing cards and going out. I met a lot of cool people during the first couple of days. Ilan from Isreal and Boston, Hugo from Spain, Patricia from DK, Jess from Canada and Eddie from France. We all sort of came togetgher everyday, so it kinda felt like we'd known each toher for a while. But I guess that's how it is when you travel. You get close pretty fast.
In Nepal I suddenly decided to go to Thailand to do a bunch of snorkle trips and lie on the beach. After a looooong day of going through airports and a sleepover in Phuket, I'm finally here!
Today I'm going up to the view point to take some pictures and later I might book another booze cruise or just a boat trip to Maya beach where the movie 'The Beach' was filmed.

I'm really loving being back on the beach again. I mean, don't get me wrong - The mountains and Nepal in general was amazing, but I just missed this vibe quite a lot;-)

favourite shots from Nepal - part 2






Last day of trekking on the way from Muktinath to Jomsom (after the pass)

tirsdag den 3. maj 2011

Favourite shots from the mountains - part 1













søndag den 1. maj 2011

I freaking did it!!!!

Jeg er tilbage fra bjergene og skylder efterhånden en masse billeder og fortællinger osv. På turen har jeg lavet en video dagbog hver dag, og nolge af de bedste klip vil jeg forsøge at lægge op her indenfor de næste dage.

Det var en ret hård tur i bjergene da toppen var ved 5460 meters højde, så derfor sku vi gå meget stejlt opad i flere timer hver dag. Jeg havde forventet at jeg ville være øm de første dage, men det eneste der skete var lidt ømhed i fødderne.
Hver dag op omkring kl. 6 eller før for at komme tidligt afsted. Normalt ankom vi til den pågældende landsby omkring kl. 14-15. Resten af dagen indeholdt afslapning og hygge med de andre trekkere i det pågældende tehus.

Vi havde faktisk kun regn én af dagene, hvor jeg (nærrig som jeg er) pakkede mig ind i en blå plastik sæk i stedet for at bruge flere hundrede Rs på en poncho! Det fungerede jo fint!
Dagene blev koldere og koldere, og efter 4 dage måtte jeg begynde at trekke i lange bukserne og en fleece bluse.
Jeg havde egentlig ingen problemer med at holde varmen om natten. Jeg klarede mig fint med to tæpper og varmt skiundertøj.
Den hårdeste dag var den anden sidste dage (dag 10), hvor vi stod op kl. 4 for at komme afsted kl. 4.45. Den dag sku vi krydse Thorong la Passet, og regnede med at være ved toppen omkring kl. 8. Vejen derop var super stejl og mega hård, for det var skide koldt, så jeg havde udrustet mig med stortset alt det tøj jeg havde taget med. Det var lidt en kamp, for med alt det tøj på blev det hurtigt besværligt at bevæge sig, man kom hurtigere til at svede, men det var ALT ALT for koldt til at tage noget af det af. Efter 2 timer stoppede vi ved et tehus for at få varmen og der fortalte min guide mig at der var ca 1½ time til toppen.
Kl. 8. 10 mødte vi Jess og Will ved 'passet'. Jeg var vildt lykkelig over at være nået derop, for den sidste halve time havde været så hård at jeg var nødt til at stoppe hvert 10. minut for at for vejret. Der er jo minimum ilt deroppe, så man føler næsten ikke at man får oxygen nok ned i lungerne.

Ved Thorong la Peak, blev der uddelt krammere, smil og taget billeder af både dem man kendte og ikke kendte. Alle var super lykkelige over at have nået dertil, for efter passet var det kun nedad nedad nedad. Og det går jo som sagt lidt hurtigere.

Dagens trek stod på i ca. 10 timer! Så alle var fuldstændig smadret da vi nået til Muktinath om eftermiddagen. Dagen blev fejret med et par Everest øl på Bob Marley baren i landsbyen, med dertilhørende reggae musik og uddeling af rejsehistorier.
Når man trekker på denne måde render man konstant ind i de samme folk. Til frokost, til aftensmad, dagen efter, til morgenmad, i den næste landsby og på vejen til næste destination. Man føler faktisk at man er del af en stor familie, hvor alle tager sig af og spørger til hinanden.
Den aften tog vi alle mere eller mindre afsked med hinanden, for alle havde forskellige planer efter Muktinath. Min plan var at trekke til Jomson da jeg jo havde en flybillet derfra til Pokhara. På vej til Jomson ændrer landskabet sig fuldstændigt i den modsatte retning af hvad man er vant til. Det hele virker meget ørkenagtigt og det blæser og støver voldsomt igennem dalen. Ja, jeg var faktisk helt sort i hovedet af støv efter den 3 timer lange gårtur gennem nærmest orkanstyrke af en sandstorm!

Will og jeg blev overhalet af Jess på vejen, men vi tjekkede ind på det samme hotel, og senere fandt vi ud af at de fleste fra turen havde tjekket ind det samme sted. Så igen blev der hygget og spillet 'Bananagrams' inden vi igen tog afsked og gik i seng.


Lige nu står den på afslapning i Pokhara med cafe-liv og solskin ved 'the Lakeside'. Jeg savner dog strandlivet og snorklemulighederne, så jeg overvejer at tage til thailand en uge inden jeg tager flyet hjem til Danmark. Det eneste problem er at jeg kun har 1300 kr tilbage og jeg har hverken købt billet til thailand eller dk endnu. Det nemmeste og billigste ville være at tage hjem med det samme, men jeg føler mig ikke helt klar til det endnu. Jeg har det som om jeg mangler at afslutte rejsen på en ordentlig måde. Jeg har i tankerne at lave et mindre overtræk og bare tage de finansielle problemer ved hornene når jeg kommer hjem. Jeg har snakket med en del af de andre trekkere om det, og som vi blev enige om, så kan jeg altid lave flere penge, men man kan ikke altid rejse sådan her.

Laos ville være meget billigere hvad angår kost og logi, men en billet dertil koster omkring 5600. Og en til bangkok koster kun 1200kr. Fra Thailand og til Dk skal jeg så kun skifte en gang før turen går til kastrup. Så det er rart nok. Derefter må jeg så bare tage det næste tog hjem eller noget.


Internettet på dette hotel er for langsomt til at kunne oploade det jeg vil kalde yndlingsbilleder fra Nepal... Derfor kommer de en anden dag. der er SÅ mange af jeg kun udvælger få til at poste på bloggen...

Men ja, trekking i Himalaya - I did it!







Eng: I just came to pokhara from the trek in AnnaPurna cirquet yesterday, and now I'm all in on the cafes and the chilled out mood at the Lakeside in a very different Nepal from what I've seen the last 12 days.

As we started the trek we could go all day in short and t-shirt and still be sweating as pigs. But after five days, the weather seemed to change dramatically. It got cold as soon at the sun came down, I had to wear the fleece jacket at all times, plus 2 blankets instead of one and skiing underwear when I went to bed.

It started snowing at times in the afternoon, and we wouls head to the dining hall at the fire place for som warmth and a cup of milk tea. The days usually started at 6 o clock with breakfast, and we would be leaving about an hour later. Then we would walk uhill for 3-4 hours, stop for lunch, walk for 2-3 hours and would be arriving at our destination in the afternoon between 14-15pm. Then I would mingle with the other trekkers to get away from my guide for a while, sharing travel stories and having bukcets of milk tea before dinner. After dinner everybody stayed at the dining hall, either to do their note books, read or just socialize.

In the end it all felt like we were one big family even though we did not really know each other that well. We were always asking after one another, taking care of the ones with altitude sickness and just everybody in general.
The toughest day was naturally the day we crossed Thotong La Pass which was the highest point of the trek with 5460m above sea level. I had a small head ache when I reached the top, but was not bothered by it, 'cause I was to busy celebrating the climb  to the pass with the others. Everybody was so stoked to be up there, we took pictures, hugged and laughed because we knew the worst part was over, and we've reached the climax of our trek! From the pass it was always down hill from there! It hurt our knees a bit, but rather that, than going up again ;-)
It was sooo  beautiful and we had the clearest weather that morning.
In the evening we all meet up in Muktinath at the Bob Marley bar, and celebrated crossing Thorong La with a couple of Everest beers. A nice and well deserved night out before heading to Pokhara to relax for a while.
All in all, the trek was amazing and I met a lot of awsome people and sceneries during my 12 days in the mountains. I wouls do it again! ... just not right away! Pics coming up later.

mandag den 18. april 2011

Dirt, pollution and holy men

Sidder paa en netcafe og venter paa at det naeste album med Radiohead er hentet saa jeg kan faa nyt musik med paa min trekking tur.
Kathmandu er maaske lidt for hektisk til mig. Men det er nok pga. det store skift mellem stille og rolige Cambodja og nu en beskidt hovedstad i Nepal. Folk er stadig rare og venlige, men lur migom ikke de stadig vil lokke penge ud af folk.
Jeg er super spaendt paa min trekkingtur igennem 'Annapurna Circuit'. Folk siger jeg ikke behoevede at leje en guide under hele turen, men paa den anden side med min stedssans og manglende indre GPS vi\\holder jeg mig til sloganet 'better safe than sorry'. Men dyrt, det er det... 3700kr for 11 dage med kost og logi baade for mig og min guide. 
 Deri er inkluderet flybillet til Pokara efter trekket og transport til startsstedet. Saa det er vel egentlig okay. Jeg har hoert nogle der blev kraevet 5000kr saa jeg er sikkert i gode og aerlige haender.
Mig og et par hollandske piger har vaeret hjemme ved vores guide og faa frokost og blev introduceret for hans familie og alt muligt. Virkeligt et varm og dejligt hjem.

I Kathmandus gader er der 50 procent chance for at blive koert ned hver dag. De koerer fuldstaendig vanvittigt og staerkt, og hvis man ikke flytter sig, saa er det bare aergeligt.
Derudover er der mange lim-sniffende drenge i gaderne, og der falder et stykke af mit hjerte hver gangjeg ser dem i deres rus. Folk siger det er umuligt for turisterne at hjaelpe dem vaek fra gaden paa nogen maade, saa lidt mad ind imellem er det eneste man kan give dem.

De hellige maend der gaar rundt paa gaderne er festligt klaedt paa og ser fantastiske ud. De tager dog penge for fotografier osv. hvilket nok egentlig er en meget indbringende forretning.

Her er meget beskidt, men de lokale er venlige og meget snaksaglige mennesker. Derudover er der tusindvis af backpackere der ofte haenger ud paa 'New Orleans Cafe' (som jeg), Buddah Bar og Tom and Jerry's.
Jeg glaeder mig egentlig til at kome lidt vaek og op i bjergene til lid fred og ro. Man kan altid tage til Pokara bagefter og slappe af ved soen og feste om aftenen.

Det sjove er at ALT lukker kl. 23 sharp i Nepal pga. den nye regering (presidenten). Saa alt fest er slut kl. 23, hvilket nok egentlig er meget praktisk naar man starter sin trek kl. 6.30 dagen efter hehe.

Jeg savner stadig Cambodja rigtig meget, men det er nok lige saa meget de folk jeg moedte der, jeg savner. Jegskal bare lige vaenne mig til det her sted saa er det sikkert ogsaa helt fantastisk.

Her er et kort over min trekking rute og et par billeder fra andres tur rundt omkring Annapurna:
 My trip starts in 'Beshi Sahar' (the right corner) and ends in Jomsom (upper left corner)




Eng: Sitting at an internet cafe trying to download new music to bring on my trek through the Annapurna Circuit. I'm really excited and nervous at the same time.
I still haven't got used to Kathmandu with all its glue-sniffing street boys, polluted and dusty roads and sneaky holy men charging you for a picture of their beautiful national clothes.
The people are nice though. And they seem quite genuine. So even though I paid 370 pounds for the 11 days trek (including plane tickets to Pokara, food and accommodation), I'm still quite satisfied with my purchase.

I've met a lot of danish volunteers here, and there are backpackers everywhere, so I guess I'm about to try to let Cambodia go. Still got a very special place in my heart though...

Soo looking forwards to the views from the mountains and the quiet evenings with a book and some music on the different base camps. Then after the trek I might stay a week or two in Pokara which everybody apparently is in love with.
See ya after 11 days in the mountains

torsdag den 14. april 2011

Left my heart in Cambodia

Hvor er det bare hårdt at sige farvel til et sted man er kommet til at holde af i løbet af 11 dage, hvilket i øvrigt er alt alt for lidt til Cambodia! Når jeg kommer tilbage dertil (for det gør jeg!) Så vil jeg også se 'the floating village', 'the flooded forrest' og battambang med bambustoget... Det skal jeg simpelthen.

Lige nu sidder jeg i Bangkok lufthavn med en klump i halsen.... Fordi jeg VED at Lis og de andre gode gutter stadig befinder sig i Sihanoukyville indtil efter Khmer nytåret. Øv! Måske sku jeg have ventet med at købe den billet til Nepal, men nu er jeg altså på vej...

I løbet af de sidste 4 dage har jeg stort set ikke lavet andet end at have det pisse skægt, ligge ved stranden og køre rundt på en motorcykel (aka scooter) ved solnedgang.. vi ankom søndag kl. 6, tog i byen om aftenen og meldte os til en booze cruise dagen efter. Mandag på booze cruise (mega fedt!) med dertilhørende bodypaint og musik hele dagen. Kom hjem kl. 19, gjorde os klar, fik indisk mad med drengene, tog i byen og hele tirsdag havde jeg de vildeste tømmermænd. Hmmm... Hvad gør man så?? Har mega meget ondt af sig selv, indtil der er en der overtaler en til at hoppe på hesten igen. Damn it!
Hele natten foregik på the Dolphin shack med alle cool mennesker vi kendte, og JJ's med billige 'buckets' med wiskey og sprite!
Dagen efter (onsdag) lejede en gruppe af os scootere og brugte dagen på den stille 'otres beach'. Vildt lækkert i øvrigt. Senere ræste vi hjem for at nå den smukkeste solnedgang jeg længe har set!

Børnene i Sihanoukyville er ikke til at stå for. Så man kan ikke undgå at købe mindst 5 armbånd hver dag. De elsker at lege med en, lære nye sprog, spille pool, men kan godt blive lidt sure hvis man ikke køber noget alligevel hehe.

Igen, jeg elsker det her sted. Billederne her er fra Phnom Penh (S-21 og the killing fields) og Siem Riep (angkor wat osv.)

Jeg er er stadig spændt på Nepal, men ikke lige så meget som før Cambodia. Lad os nu se.
Jeg har hvert fald ikk lyst til at komme hjem endnu med så meget som jeg oplever.



Eng: I'm so sad about leaving Cambodia. The place is really starting to grow on me already after 11 days. I left Lis and the other guys in Sihanoukyville this morning with a bad feeling in my guts... It makes me less exited about Nepal, 'cause I've got the feeling I should stay here a bit longer.

The last couples of days have been a blast though. Booze cruise, hangovers, nights out at the Dolphin Shack, the Pier and JJ's, hangovers again, beach life, kids selling bracelets and mocking us at the beach, great food, great people, hangovers, and an awsome last day at otres beach with Lis, Daniel and Kameron. INCLUDING the best sunset I've seen in a loooong time watched from the back of a moto.
I'm gonna miss this place, even though I know Nepal is gonna be at least as good as this.

Here's a couple of photos from Phnom Penh and SIem Riep. The rest from Sihanoukyville will be uploaded as soon as I find my usb cable again. Enjoy!

Torture rooms/cells at the Genocide Museum 'S-21' in Phnom Penh










Camera loving girl at the restaurant near the killing fields



 A transport cambodian style

Angkor wat






Angkor Thom



Favorite temple of the day - Ta Prohm


The force of nature

This is maybe 20th part of all the pictures I have in total from these places, but I guess I shouldn't spoiled the surprise entirely, so I'm saving some of them for the exibition.