Dirt, pollution and holy men

Sidder paa en netcafe og venter paa at det naeste album med Radiohead er hentet saa jeg kan faa nyt musik med paa min trekking tur.
Kathmandu er maaske lidt for hektisk til mig. Men det er nok pga. det store skift mellem stille og rolige Cambodja og nu en beskidt hovedstad i Nepal. Folk er stadig rare og venlige, men lur migom ikke de stadig vil lokke penge ud af folk.
Jeg er super spaendt paa min trekkingtur igennem 'Annapurna Circuit'. Folk siger jeg ikke behoevede at leje en guide under hele turen, men paa den anden side med min stedssans og manglende indre GPS vi\\holder jeg mig til sloganet 'better safe than sorry'. Men dyrt, det er det... 3700kr for 11 dage med kost og logi baade for mig og min guide. 
 Deri er inkluderet flybillet til Pokara efter trekket og transport til startsstedet. Saa det er vel egentlig okay. Jeg har hoert nogle der blev kraevet 5000kr saa jeg er sikkert i gode og aerlige haender.
Mig og et par hollandske piger har vaeret hjemme ved vores guide og faa frokost og blev introduceret for hans familie og alt muligt. Virkeligt et varm og dejligt hjem.

I Kathmandus gader er der 50 procent chance for at blive koert ned hver dag. De koerer fuldstaendig vanvittigt og staerkt, og hvis man ikke flytter sig, saa er det bare aergeligt.
Derudover er der mange lim-sniffende drenge i gaderne, og der falder et stykke af mit hjerte hver gangjeg ser dem i deres rus. Folk siger det er umuligt for turisterne at hjaelpe dem vaek fra gaden paa nogen maade, saa lidt mad ind imellem er det eneste man kan give dem.

De hellige maend der gaar rundt paa gaderne er festligt klaedt paa og ser fantastiske ud. De tager dog penge for fotografier osv. hvilket nok egentlig er en meget indbringende forretning.

Her er meget beskidt, men de lokale er venlige og meget snaksaglige mennesker. Derudover er der tusindvis af backpackere der ofte haenger ud paa 'New Orleans Cafe' (som jeg), Buddah Bar og Tom and Jerry's.
Jeg glaeder mig egentlig til at kome lidt vaek og op i bjergene til lid fred og ro. Man kan altid tage til Pokara bagefter og slappe af ved soen og feste om aftenen.

Det sjove er at ALT lukker kl. 23 sharp i Nepal pga. den nye regering (presidenten). Saa alt fest er slut kl. 23, hvilket nok egentlig er meget praktisk naar man starter sin trek kl. 6.30 dagen efter hehe.

Jeg savner stadig Cambodja rigtig meget, men det er nok lige saa meget de folk jeg moedte der, jeg savner. Jegskal bare lige vaenne mig til det her sted saa er det sikkert ogsaa helt fantastisk.

Her er et kort over min trekking rute og et par billeder fra andres tur rundt omkring Annapurna:

 My trip starts in 'Beshi Sahar' (the right corner) and ends in Jomsom (upper left corner)

Eng: Sitting at an internet cafe trying to download new music to bring on my trek through the Annapurna Circuit. I'm really excited and nervous at the same time.
I still haven't got used to Kathmandu with all its glue-sniffing street boys, polluted and dusty roads and sneaky holy men charging you for a picture of their beautiful national clothes.
The people are nice though. And they seem quite genuine. So even though I paid 370 pounds for the 11 days trek (including plane tickets to Pokara, food and accommodation), I'm still quite satisfied with my purchase.

I've met a lot of danish volunteers here, and there are backpackers everywhere, so I guess I'm about to try to let Cambodia go. Still got a very special place in my heart though...

Soo looking forwards to the views from the mountains and the quiet evenings with a book and some music on the different base camps. Then after the trek I might stay a week or two in Pokara which everybody apparently is in love with.
See ya after 11 days in the mountains

Left my heart in Cambodia

Hvor er det bare hårdt at sige farvel til et sted man er kommet til at holde af i løbet af 11 dage, hvilket i øvrigt er alt alt for lidt til Cambodia! Når jeg kommer tilbage dertil (for det gør jeg!) Så vil jeg også se 'the floating village', 'the flooded forrest' og battambang med bambustoget... Det skal jeg simpelthen.

Lige nu sidder jeg i Bangkok lufthavn med en klump i halsen.... Fordi jeg VED at Lis og de andre gode gutter stadig befinder sig i Sihanoukyville indtil efter Khmer nytåret. Øv! Måske sku jeg have ventet med at købe den billet til Nepal, men nu er jeg altså på vej...

I løbet af de sidste 4 dage har jeg stort set ikke lavet andet end at have det pisse skægt, ligge ved stranden og køre rundt på en motorcykel (aka scooter) ved solnedgang.. vi ankom søndag kl. 6, tog i byen om aftenen og meldte os til en booze cruise dagen efter. Mandag på booze cruise (mega fedt!) med dertilhørende bodypaint og musik hele dagen. Kom hjem kl. 19, gjorde os klar, fik indisk mad med drengene, tog i byen og hele tirsdag havde jeg de vildeste tømmermænd. Hmmm... Hvad gør man så?? Har mega meget ondt af sig selv, indtil der er en der overtaler en til at hoppe på hesten igen. Damn it!
Hele natten foregik på the Dolphin shack med alle cool mennesker vi kendte, og JJ's med billige 'buckets' med wiskey og sprite!
Dagen efter (onsdag) lejede en gruppe af os scootere og brugte dagen på den stille 'otres beach'. Vildt lækkert i øvrigt. Senere ræste vi hjem for at nå den smukkeste solnedgang jeg længe har set!

Børnene i Sihanoukyville er ikke til at stå for. Så man kan ikke undgå at købe mindst 5 armbånd hver dag. De elsker at lege med en, lære nye sprog, spille pool, men kan godt blive lidt sure hvis man ikke køber noget alligevel hehe.

Igen, jeg elsker det her sted. Billederne her er fra Phnom Penh (S-21 og the killing fields) og Siem Riep (angkor wat osv.)

Jeg er er stadig spændt på Nepal, men ikke lige så meget som før Cambodia. Lad os nu se.
Jeg har hvert fald ikk lyst til at komme hjem endnu med så meget som jeg oplever.



Eng: I'm so sad about leaving Cambodia. The place is really starting to grow on me already after 11 days. I left Lis and the other guys in Sihanoukyville this morning with a bad feeling in my guts... It makes me less exited about Nepal, 'cause I've got the feeling I should stay here a bit longer.

The last couples of days have been a blast though. Booze cruise, hangovers, nights out at the Dolphin Shack, the Pier and JJ's, hangovers again, beach life, kids selling bracelets and mocking us at the beach, great food, great people, hangovers, and an awsome last day at otres beach with Lis, Daniel and Kameron. INCLUDING the best sunset I've seen in a loooong time watched from the back of a moto.

I'm gonna miss this place, even though I know Nepal is gonna be at least as good as this.

Here's a couple of photos from Phnom Penh and SIem Riep. The rest from Sihanoukyville will be uploaded as soon as I find my usb cable again. Enjoy!

Torture rooms/cells at the Genocide Museum 'S-21' in Phnom Penh

Camera loving girl at the restaurant near the killing fields

 A transport cambodian style

Angkor wat

Angkor Thom

Favorite temple of the day - Ta Prohm

The force of nature

This is maybe 20th part of all the pictures I have in total from these places, but I guess I shouldn't spoiled the surprise entirely, so I'm saving some of them for the exibition.

Be prepared for a loooong detailed update... YAY!

d. 6-4-2011

Cambodja er mega nice! Jeg har for det første været rigtig heldig med mit hostel (som nok nærmere er et billigt hotel)! Der er pool her, (både med vand og med kugler!!!), god mad, bar, fri wifi, og rent sengetøj hver dag! Jeg betaler kun 5$ pr dag, så det er virkelig lækkert og næsten ikke til at fatte nu når det er en af de få steder der har en pool. Jeg har fundet ud af at det er fordi stedet kun åbnede for 14 dage siden. Så her til at starte med vil han ikke tage for meget for et værelse. Jeg vil vædde med at prisen er fordoblet om 1 måned, så jeg er ret heldig!

Her er rigtig mange backpackere, som i øvrigt er vildt søde og fede mennesker. I går tog jeg med en tuk tuk rundt i området omkring Phnom Penh for at se S-21 (tortur museet) og the killing fields sammen med en svensker ved navn Elisabeth og tre gutter, Kameron, Michael og Quintin. Det var en helt overvældende oplevelse at se museet og billederne af alle ofrene og dertilhørende torturredskaber- og kamre. Jeg fik det faktisk helt dårligt da vi gik op på 2. sal og fandt blod på gulvet i op til flere af de 1,5 kvadratmeters celler. Jeg ved ikke om det var rigtig blod eller noget de havde puttet på gulvet med vilje. Det er jo trods alt kun 32 år siden det skete.

Det værste var dog da vi kom til the killing fields. Her fortalte en guide os, at man slog babyer ihjel ved at tage dem ved anklerne og smække dem ind i et kæmpe træ, hvorefter de bare blev smidt ned i et stort hul i jorden sammen med alle de andre. Hvert år kommer der stadig knogler og tøj op fra jorden når det regner meget. De har samlet meget af det, men man ved inderst inde godt at der nok ca. er den samme anddel tilbage i jorden.

Efter en ret depressiv formiddag med en underlig og dyster stemning første vores tuk tuk chauffør os hen til en lille restaurant. Vi var ikke særlig sultne, men en lille øl var, da på sin plads….

Ehm, det endte med at vi alle faktisk blev lidt halv-snalderet dér, på gaderestauranten, 100 meter væk fra The killing fields.  Det var måske ikke helt berettiget, men lidt opløftet stemning havde vi brug for, og det fik vi hehe. Selv vores chauffør havde fået så hatten passede, så en af drengene sagde at han hellere måtte tage den karakteristiske pink hjem på hovedet og køre hjem. Men det fik han sgu ikk lov til. Mr. Smalls (tuk tuk chaufføren) sagde at han altid drak et par øl (vi så dog 8 dåser under bordet) når han tog på disse ture. Hehe det endte med vi grinte af ham og sagde, okay.. Han klarede det faktisk ret godt og kørte bedre end da han var ædru hehe. På hjemvejen satte drengene en god gang rap på, og så hyggede mr. Smalls sig endnu mere!

Det var en super fed og rigtig god dag, da jeg både fik noget kultur og historie indenbords, men også et par gode sociale input med nogle fede typer.

Lis og jeg skal sågar mødes igen i Siem Riep i morgen hvor hun allerede har reserveret et værelse til os. Fredag tager vi til Angkor wat og tjekker templerne ud. Det skulle være helt fantastisk. Lørdag tager vi videre til Sihanoukyville som ligger ved kysten. Her vil jeg leje en cykel en af dagene og cykle rundt og besøge de lokale i de omkringliggende landsbyer. Det bliver så fedt.

Jeg var på ’the Russian market’ i dag hvor jeg købte en masse småting. Inklusiv en 60-år gammel halskæde lavet af cambodianske sten, der ikke bliver brugt til smykker længere. Den kostede 25 USD og det er dyrt hernede, men derhjemme er det jo ikke så meget. Den er egentlig meget simpel, men jeg kunne bare ikke gå fra den hehe. Det er sgu typisk mig. Så hellere brokke sig over at flybilletten til Nepal er dyr, end at undlade at købe en masse skrammel ;-)

Jeg har forlagt mit kabel til mit canon kamera et underligt sted og kan ikke finde den! Er ret sikker på jeg brugte den her for et par dage siden, men den er bare væk. Så i må lige vente med at se billeder fra Phnom Penh til jeg har fundet det igen eller købt et nyt.

For hver dag der går elsker jeg backpackerlivet mere og mere. Jeg elsker de lokale i Cambodia, da de er så ærlige og venlige. De hjælper gerne uden at kræve noget tilbage. Og jeg møder flere og flere rigtig fede backpackere, der som jeg er helt vilde med at møde nye mennesker, hænge ud, tage på ture sammen, spille kort, drikke øl osv. osv. Jeg er blevet vant til at rykke videre ret hurtigt, så hvis jeg er det samme sted op til 5 dage kan jeg godt blive lidt rastløs. Jeg glæder mig hele tiden til det næste skridt, den næste landsby, den næste strand, den næste befolkning, det næste vandfald, den næste kultur, den næste lokalret og den næste udfordring. Det er lidt nyt for mig, for jeg er egentlig et ret kedeligt mennesker derhjemme hehe. Der er jeg ikke så god til at acceptere forandring og store omvæltninger i min hverdag. Derhjemme skal alting helst være som det plejer, med små og IKKE store udsving. Men det lader jeg til at have lagt fra mig hernede. Hmm er lidt bekymret for hvordan det bliver derhjemme når det hele bliver hverdag igen hehe, men den tid den sorg som mor altid siger ;-)

I love Cambodia! I love the people, the food, the culture, the country, the streets, the children and how dirty you feel after a 15 minute tuk tuk drive. It seems that this place already lives up to my expectations even though I’ve only been to Phnom Penh. Here I’ve seen the genocide museum (S-21), the killing fields and the Russian market.

The people are very nice and honest, however, you should still bargain wherever you go, ‘cause it’s the custom here. They actually kinda like it.

Yesterday was great! I went to the museum with a Swedish girl (Lis), and 3 dudes (Kameron, Michael and Quintin). The museum was off course horrifying as expected and marked med pretty badly. However, it was an experience I would not be without.

Then we went to the killing fields to see where Pol Pot’s army took their victims to kill them. The guide even told us that they killed babies! How? Well, they grabbed them by the ankles and through them into a huge tree, and afterwards the through them into a pile of dead bodies in a big hole in the ground. Horrible!

 After hearing and seeing all this, we really needed something to cheer us up. Our guide took us to a little place near the fields where we had a couple of beers. In the end our driver got a little tipsy but insisted that he would still take us back to the hostel. The guys put on some rap music, which only made our driver Mr. Smalls even happier and giving us and even bouncier ride home hehe.

Lis and I ended the day having dinner with our roomie from Chile, playing cards in the lounge and attempting to kick ass in pool (in which I failed horrifically). Heading up to Siem Riep tomorrow to check ou Angkor wat! I always look forward to the next step, and realizing that my ticket to Nepal is already booked makes me even more excited!!!

I love the sweet backpacker life!

This is wat (haha) awaits me friday morning! Angkor wat:

Picture from http://pleistos.net/Asia/Cambodia/Cambodia.htm 

Fell in love with Singapore

Singapore has got everything... Unfortunately I didn't get pictures of 'little India' and 'China Town'. Maybe I'll head off to the real deal when I've got the money!

'Slingin' in Singapore'

Yay! Vi er i Singapore! Har siddet på starbucks for første gang i lang tid nu. Og det føltes lidt som at være derhjemme igen på en tilfældig cafe.

Singapore er en dejlig mulitikulturel by, så jeg føler mig ikke så fremmed længere og er egentlig glad for ikke at få uønsket opmærksomhed længere.... Puha, lidt en lettelse! Her er indere, europæere, amerikanere, japanere, kinesere, indonesere osv. osv. Desuden skyskrabere, malls, china town, little india (med masser af frugt og røgelse), frisk (og kold) mælk, og fri wifi og morgenmad plus kaffe på vores hostel. Nyder det så længe jeg kan. Det er rart at få lidt luksus inden rejsen går videre til det mindre luksuriøse Cambodia.

Her er et par billeder fra Yogyakarta hvor vi besøgte Indonesiens største buddistiske tempel 'Borobudur' (med dertilhørende elefanter??) og kørte rundt i byen på tricycle, hvorefter vi satte os ned og fik streetfood til aftensmad.

Templet var ved at falde fra hinanden før, men så gennemgik man en større renovation i 1980'erne, såsom at gendanne frafaldne figurer og indgraveringer. Min personlige holdning er at det er en smule snyd, nu når det er et tempel fra ca. år 500, men på den anden side er vel en god ide at vedligeholde gamle monumenter.

Jeg savner Århus og Ejstrup (og deres indbyggere selvfølgelig), men jeg ved det hele stadig er der når jeg kommer hjem.

 Nat nat fra skønne Singapore!